Historien
Professor Anton Pedersen indsamlede i 1940'erne og 50'erne mange frugtsorter, som i 1956 blev plantet i Taastrup. Pometets samlinger anvendes til forskning og undervisning ved Københavns Universitet, hvor bl.a. agronomistuderende udfører øvelser eller gennemfører speciale- og andre opgaver, i forbindelse med undervisning i frugt og bær samt vindyrkning. Derudover drager også eksterne samarbejdspartnere nytte af samlingerne.
Samlingerne har ikke kun pomologisk (frugtavlsmæssig) interesse, men fungerer også som genbank og indgår i NordGen-samarbejdet, som har til formål at bevare og formidle genetiske ressourcer.
Der knytter sig en kulturhistorisk interesse ikke mindst til æblesorterne, hvoraf mange er mere end 100 år gamle. Nogle sorter som f.eks. "Gråsten" er endog mere end 300 år gamle. Historierne om frugtsorterne er dybt forankret i vores kulturhistorie, og de fleste af os kan huske en særlig frugtsort, hvis smag, duft eller anden karakter vækker helt særlige kærlige minder.
Pometets historie
Pometets historie startede, da Landbohøjskolens frugthave flyttede til Tåstrup i 1956. Frugtsamlingens historie går dog tilbage til 1858 med oprettelsen af Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole på Frederiksberg, som dengang lå uden for voldene og havde masser af plads og åbent land omkring, samt den dertilhørende Have.
Haven omfattede en frugthave, som indeholdt de på daværende tidspunkt almindeligst dyrkede frugttræer- og buske, og i 1863 fik frugthaven endnu større betydning, da havebrugsundervisningen blev optaget som lærefag. Hermed blev den flyttet til en ca. 2 tdl. stor del af Haven.
Frugthaven udviklede sig undertiden til også at omfatte en samling af mindre kendte frugtsorter og -arter. Det var især æbler, pærer og kirsebær som blev plantet. Men også jordbærsorter blev i stort antal indsamlet af J. A. Dybdahl som var docent i havedyrkning fra 1863. Pometet kan i dag fremvise en samling af mere end 200 jordbærsorter.
I 1956-1957 blev "Pometet" etableret på ca. 6 ha jord i Taastrup tilhørende KVL's forsøgsgårde, da pladsen blev for trang på Frederiksberg. Grundlæggeren af Pometet var daværende frugtavlsprofessor Anton Pedersen.
Udformning og beplantningsplan blev foretaget af J. H. Wanscher. Udplantningen af de mange træer blev foretaget med hjælp fra personale og studerende. Ca. 20 hjælpere blev kørt til Pometet i turistbus, og som tak for hjælpen fik hver enkelt en æblemost som symbolsk tak fra Pometet.
Pometet er senere udvidet med ca. 2 ha og omfatter i dag store samlinger af æbler, blommer og stikkelsbær samt samlinger af mange andre frugt- og bærarter.
De seneste år har Pometets aktiviteter udvidet sig, så man nu også arbejder inden for området ’Urban farming’ og ’Agroforestry’. Pometet huser 6 forskellige byhave-setup samt en stor skovhave. Forskning og undervisning vil fortsat forme disse haver, samlingerne vil komme i spil, og gamle sorter, som måske ikke har haft de rette egenskaber i senere årtiers almindelige frugtavl, kan igen vise sig værdifulde.