Sorternes oprindelse
Gennem tiden har vi i Danmark fået mange frugtsorter indført til landet.
Klostrene har sandsynligvis spillet en stor rolle i indførslen af udenlandske sorter. Det kan ikke fastslås med sikkerhed, men vi antager, at æblet "Ringkloster Kammerjunker" er ført hertil af munkene.
Slotte og herregårde har helt sikkert også spillet en stor rolle, da de tilhørende store haver blev drevet af kyndige gartnere med forstand på podning. Graasten slotshave er eksempel på dette. Slotshavens gartner Vothmann etablerede i slutningen af 1700-tallet Danmarks første private planteskole i Sønderborg og sørgede for, at Graasten-æblet blev opformeret og udbredt.
"Den Kongelige Frugttræplanteskole" i Odense hørte også til de første planteskoler og tilbød i 1795 ikke mindre end 102 æblesorter, 59 pæresorter og 43 blommesorter.
I årene mellem 1750 og 1850 var der stor interesse for oprettelse af frugttræplanteskoler både statslige og private. Adskillige præster anlagde planteskoler af sidste kategori. De nødvendige grundstammer til at pode på måtte man producere selv ved at udså kerner fra de frugter, man nu engang lige havde ved hånden. Blev ikke alle grundstammerne til podede træer, kunne de blive til nye sorter, som det sikkert ofte er sket. En præst, der mere end nogen anden gjorde en indsats på dette område, var Hans Bjerregaard (1766-1860). Han var præst i Hjermind ved Bjerringbro i Viborg og blev for sin fortjenstfulde virksomhed udnævnt til konsistorialråd, hvilket var en stor ære i tiden.
Vores planteskoler har altid været internationalt orienteret og sørget for opformering og udbredelse af de nye sorter her i landet. Mathiesens Planteskole i Korsør tilbød i sit katalog i 1922 ikke mindre end 198 æblesorter og 89 pæresorter.
Gamle frugtsorter, som har været kendt og dyrket i Danmark, er beskrevet i flere pomologiske værker. Blandt de vigtigste er:
”Haandbog i Dansk Pomologi” fra 1890 af planteskoleejer H. C. Bredsted i samarbejde med pastor Wøldike. Værket beskriver 138 æblesorter og 113 pæresorter, de fleste er af udenlandsk oprindelse.
”Dansk Frugt” af lærer C. Matthiesen. Værket udkom i tre bind (1913-24) med beskrivelse og tegninger af frugtsorter som er opstået i Danmark. 480 æblesorter, 43 pæresorter, 8 kirsebærsorter og 5 blommesorter er beskrevet i ”Dansk Frugt”. En del af disse sorter findes stadig i Pometets samling.
”Danmarks Frugtsorter” af Professor Anton Pedersen. Værket udkom som små hæfter fra år 1937 og som samlet tobindsværk i 1950. Værket beskriver 96 æblesorter, 48 pæresorter, 32 blommesorter herunder lidt kræger, havreblommer og mirabeller samt 16 kirsebærsorter. Værket er illustreret med maleren Ellen Backes smukke akvareller.
I Pometets æblenøgle beskrives over 300 af de gamle æblesorter. Hvor det er muligt henvises der også til de historiske beskrivelser, tegninger og akvareller.
Matthiesen skrev, at de danske sorter som regel er fremkommet ad tilfældighedens vej. Man har spist et godt æble og sået kerner af det i en urtepotte for senere at plante det lille træ ud i haven. Mange sorter, som har personnavne, er fremkommet på denne måde. Som moderfrugter er ofte anvendt Gråsten, Flaskeæble og Pigeon. Andre sorter er fremkommet endnu mere tilfældigt: Der er kastet et kærnehus i en vejgrøft, og et træ er vokset frem. Der kan også være tale om, at en grundstamme, hvor podningen har slået fejl, har vist sig at blive til en værdifuld sort. Der er næppe i mange tilfælde foretaget en bevidst krydsning mellem to sorter.
Du kan læse mere om æblesorters oprindelse i artiklen Danmarks æblesorter af PhD Bjarne Larsen 2018, baseret på nyeste viden om emnet. Visning af: Danmarks æblesorter (tidsskrift.dk)
